Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Var Grejsdalsløbet for tidligt ude?

BakkesnakPosted by Danskebjerge Wed, May 17, 2017 20:31:54

Okay, indrømmet, jeg har nok en hang til at gå lidt imod de gængse holdninger. Men det er fordi jeg synes de tit er for letkøbte.

Tag nu f.eks. sagen om de deltagere, der kørte over for rødt i Grejsdalsløbet. Hvor har folk dog haft travlt med at fordømme dem. Inklusive arrangørerne. Der var endda en video, der angiveligt dokumenterede udåden.

Jeg kan for så vidt godt forstå reaktionen fra folkeviddet - og mente sådan umiddelbart også selv ud fra omtalen, at dem, der blev afsløret, var nogle værre bisser.

Nu er der så bare lige det med videoklip fra trafiksituationer, at de ofte kun giver et halvt billede af, hvad der faktisk er sket.

Tit drejer det sig om optagelser fra bilister, der i ti sekunder har kørt bag ved en gruppe cykelryttere, som fylder op i vognbanen. Dette fremstilles som grov chikane og skødesløshed fra rytternes side. I virkeligheden indeholder billederne ingen dokumentation af lovovertrædelser. Man finder nemlig ikke ud af, om bilisten bare har kørt bag ved rytterne uden at give signal. Det er kun, hvis rytterne ikke reagerer på et tydeligt signal, at de gør sig skyld i en færdelsforseelse.

Alligevel kan man være sikker på, at videoer af den type bakkes op af et væld af Facebook-brugere, der med hadske vendinger nedgør folk på cykel. Det er en sørgelig tendens.

I tilfældet med Grejsdalsløbet mener jeg også, at mange har været for tidligt ude med fordømmelserne. På videoen ser man nemlig næsten ikke den øvrige trafik. Man ser kun ryttere, der kører over for rødt lys. Jamen, kan man da køre over for rødt, uden at det er ulovligt? Ja, det kan man da nemt forestille sig: Hvis den trafik, der kommer fra siden, holder tilbage.

For mit eget vedkommende kunne jeg sagtens som bilist finde på at holde tilbage for en gruppe cykelryttere, hvis jeg ser dem nærme sig et kryds, også selvom der er grønt for mig. Og hvis jeg bremser op - eller holder stille trods grønt -, er det da helt logisk, at cyklisten kører over. Alt andet er for tosset. Jeg var ikke selv med til løbet, så jeg skal ikke afgøre, hvad der præcist skete. Men jeg kan se på nogle af klippene, at flere ryttere faktisk orienterer sig til siderne.

I øvrigt har jeg den holdning, at færdselsloven er en hjælp til at få trafik til at glide sikkert. Den er ikke en spændetrøje. I storbyer er det i praksis en smagssag, om fodgængere skal stoppe ved rødt lys ved fodgængerovergange, når der ikke er øvrig trafik. Sådan synes jeg egentlig også det er for cyklister. Det er simpelthen meningsløst at holde tilbage for trafik, der ikke er der.

Selvfølgelig kræver det, at krydset er overskueligt. Men her må cyklistens dømmekraft spille ind. Det er for dumt at køre ud foran tværgående trafik. Om det så er i et lyskryds eller ikke.

Jeg tænker, at nultolerancepolitikken - hvis det er sådan én, som Grejsdalsløbet vil slå ind på - er en farlig vej at gå. For hvor ender det så? Skal deltagere også diskvalificeres, hvis de ikke rækker hånden ud til siden for at vise, at de vil svinge? Jeg tror aldrig, jeg har set en gruppe på 30 ryttere, hvor alle 30 har rakt hånden ud før et sving. Det ville da også være noget fjollet noget. Selvom lovens bogstav kræver det!

Ingen tvivl om, at hasarderet kørsel i motionsløb skal kunne straffes. Det er vigtigt - ikke kun af færdselssikkerhedsmæssige årsager, men også pga. det sportslige aspekt: Hvis en rytter suser over et kryds på en trafikfarlig måde, så er det jo snyd - en måde at skaffe sig en tidsfordel på i forhold til konkurrerende deltagere. Her må de officials, der befinder sig de pågældende steder, spille en rolle. De kan indberette tilfældene, og så må rytteren, der er under anklage, gives en chance for at forsvare sig.

Jeg ved ikke, om der har været vidner inde over sagen i Grejsdalsløbet. Jeg mener blot, at det videoklip, der har været vist, er utilstrækkeligt til at afgøre, om der faktisk er sket så mange overtrædelser, som det er blevet hævdet.

/Jacob

  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post312

Amager Bakke har fået en Lille-bror

BakkesnakPosted by Danskebjerge Wed, April 26, 2017 23:53:23


Det nye storstilede forbrændingsanlæg i nordenden af Amager er blevet betragtet som et enestående stykke arkitektur. Bygningen kombinerer en industriel nødvendighed med muligheder for rekreativ udfoldelse. Og så har Amager Bakke, som det 90 meter høje anlæg hedder, et unikt ydre design.

Det var i hvert fald antagelsen. Indtil dette forår.

Den franske tvilling
For i den franske storby Lille er man ved at udbygge bydelen Euralille, og her er det i marts blevet besluttet at opføre en ejendom med navnet Shake. Den er udformet med en høj gavl i den ene ende og så et skrånende tag, der i modsatte ende af bygningen drejer 180 grader og fortsætter faldet ned til gadeniveau.

Med andre ord ligner Shake i rystende grad Amager Bakke. Selv træerne på taget er med. Kun skorstenen, der rager op fra toppen af det danske anlæg, mangler i Lille.

I Frankrig er fællestrækkene ikke gået ubemærket hen. I avisen La Voix du Nord peges på paradokset i, at Shake blev præsenteret som noget nyskabende og originalt, samtidig med at bygningen i den grad minder om den i København.

Overraskende lighed
Det er arkitektfirmaet BIG, der står bag designet af Amager Bakke.

BIG, hvis stifter er den prisbelønnede Bjarke Ingels, udtaler kortfattet til La Voix du Nord, at man godt har bemærket den stærke lighed mellem de to projekter. Og at ligheden er særligt overraskende, fordi Amager Bakke blev designet ud fra nogle specifikke betingelser, der gjaldt på netop det sted.

De franske ophavsmænd fastholder, at Shake er originalt design, skabt fra bunden i forbindelse med arkitektkonkurrencen i Lille. Arkitekterne fra PCA-Stream indrømmer ganske vist, at de kender og beundrer BIG. Men ligheden mellem Shake og Amager Bakke er tilfældig, lyder det.

Byggerier i gang
Det vides ikke, om der vil komme et retsligt efterspil ud af sagen. Hvis de to projekter fortsætter omtrent som planlagt, vil Amager Bakke åbne for alpine skiløbere og andre bakkeglade mennesker i begyndelsen af 2018, mens Shake står færdig i 2021. Sidstnævnte skal ikke rumme noget forbrændingsanlæg, men derimod kontorer, restauranter, en børnehave og meget andet.

/Jacob











  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post310

Myten om det forfærdelige danske vejr

BakkesnakPosted by Danskebjerge Mon, April 10, 2017 19:35:00

Der er mange forestillinger om det danske klima. De fleste indeholder disse tre begreber: regnfuldt, koldt og blæsende.

Særlig stygt er et sådant vejr, når man kravler op på en bakketop i åbent land og brutalt konfronteres med den isnende blæst og den piskende regn. Typisk dansk vejr, vil nogen så måske sige.

Men det er ikke helt fair.

For faktisk hører det danske vejr til i den venlige afdeling, når man sammenligner med andre lande.

Danmark har hverken ekstrem kulde eller ekstrem varme. Danmark har vind, ja, men sjældent altødelæggende orkaner.

Så regnvejr da - det har vi da gevaldig meget af? Næ, egentlig ikke.

Tag vores hovedstad. I København falder der 634 millimeter nedbør om året. Og det er rigeligt, kan man selvfølgelig mene. Men i en europæisk sammenligning er det en beskeden nedbørsmængde.

Her er en liste med nogle af Europas hovedstæder - sorteret efter årlig nedbør:

Oslo: 815 mm

Bruxelles: 813

Rom: 811

Amsterdam: 800

Dublin: 712

Paris: 651

London: 651

Helsinki: 640

København: 634

Berlin: 576

Prag: 524

Warszawa: 522

Stockholm: 510

(Kilde: Mitrejsevejr)

København ligger i den lave halvdel. Det regner f.eks. mindre i København end i populære turisthovedstæder som Rom, London og Paris!

Hvorfor er der så så mange, der tager fejl, når de taler om vejret i Danmark? Muligvis fordi de har en opfattelse af, at om sommeren bør vejret være tørt. Og sådan er det da også i nogle lande, men ikke i Danmark. Her i landet er nedbørsmængderne ganske jævnt fordelt hen over året, mens der især omkring Middelhavet er meget våde vintre og meget tørre somre. Kun få danskere opdager, at det i vintermånederne nærmest står ned i stænger i f.eks. Italien og Vesttyrkiet - for de rejser ikke dertil på den tid af året.

Men faktum er altså, at København er et forholdsvis godt sted at være, hvis man holder af tørvejr.

/Jacob



  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post308

Historieudsendelse med sær påstand om istiden

BakkesnakPosted by Danskebjerge Mon, April 03, 2017 21:55:37

Udsendelsesrækken "Historien om Danmark" på DR1 er kommet flot i gang, og første afsnit havde undertegnedes særlige interesse, fordi det indeholdt noget om istidslandskabet. Der indgik bl.a. optagelser lavet på Island, som jeg besøgte sidste år.

Ét udsagn i udsendelsen undrede mig dog noget. Det kom fra professor i geologi Minik Rosing, og det lød sådan her (direkte citat):

"Når du ser ud over et landskab i Danmark, så ser du bakker og alt muligt andet. Du skal tænke på, at i virkeligheden er det en afstøbning af undersiden af isen dengang, du ser. Altså det er undersiden af iskappen - det er dens facon, du ser som det, vi kalder landskabet nu."

Hmm. Er det nuværende danske landskab en afstøbning af istidens iskappe?

Jeg opfatter det som en stærk forenkling - i bedste fald. Jeg vil kalde udsagnet for misvisende. Måske endda: forkert.

At betegne landskabet som en afstøbning af iskappen svarer til at sige, at de rester, der ligger tilbage på tallerkenen, efter at man har spist et stykke lagkage, er en afstøbning af lagkagestykket.

Det er mildt sagt en upræcis gengivelse af en årsagssammenhæng. Lagkageresterne er jo resultatet af den afsluttende proces med at skære kagestykket ud og fortære det. De fortæller måske nok, hvad kagen bestod af. Men de fortæller intet om, hvordan den så ud.

På samme måde er det nuværende danske istidslandskab primært et produkt af de processer, der foregik ved slutningen af istiden. Tunneldalene er overordnet set et spor af noget is, ja, men det er først og fremmest resultatet af den udgravende proces, der finder sted, når store mængder smeltevand løber væk fra undersiden af en gletsjer. Dødisbakker opstår, når smeltende ismasser aflejrer sand og grus. Randmorænebakker skabes, når en gletsjer skubber materiale op foran sig for siden at trække sig tilbage.

Disse processer har ikke meget med undersiden af en iskappe at gøre. Professorens beskrivelse må forstås sådan - hvis den var korrekt -, at iskappen som et stempel lægger sig oven på terrænet, og når stemplet løftes igen, ligger landskabet tilbage som et aftryk. Imidlertid er det svært at finde eksempler på noget sådant. Det ville være mere præcist at sige, at iskappens bevægelser har efterladt sig aftryk. Det kan til en vis grad forklare f.eks. bundmorænelandskaber. Fænomener som tunneldale og dødisbakker ville dog stadig ikke kunne beskrives på den måde.

Hvis iskappen har afsat aftryk på Danmark, så er det i form af at have trykket landskabet ned. Isen var så tung, at terrænet faldt i højde, hvilket igen betød, at landet hævede sig i løbet af stenalderen. Dette er en ret skudsikker teori, men det har intet med terrænoverfladens udseende at gøre.

En mulig forklaring på Minik Rosings udsagn i udsendelsen er, at det er et uheldigt resultat af redigering. Altså at han f.eks. har udtalt sig om én ting, som i konteksten fremstår som noget andet.

Uanset hvad undrer jeg mig.

/Jacob

P.S.: Historien om Danmark ligger online på dr.dk i skrivende stund og formentlig et par måneder frem. Se det her: https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/-/historien-om-danmark-stenalder



  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post307

Overset landskabstype er typisk dansk

BakkesnakPosted by Danskebjerge Mon, March 27, 2017 21:57:54


Store dele af Danmark er som bekendt dækket af mark og skov, men der findes en anden landskabstype, man ikke hører så meget om. Man kunne kalde den ”hestefoldslandskabet”.

For selvom hesten efter Anden Verdenskrig mistede sin praktiske funktion i landbruget, spiller den stadig en rolle i mange danskeres hverdag. Ikke som transportmiddel, men som kæledyr og hobby.

Og den fysiske plads, som et så stort dyr kræver, sætter sit præg på Danmark som land.

Det menes, at der i dag findes omkring 200.000 heste her til lands. Det er godt og vel en fordobling i forhold til 1970'erne. Hestens renæssance betyder, at der mellem skovene og kornmarkerne er kommet en øget flade af indhegnede græsarealer. Ifølge en rapport om hestesektorens betydning i Danmark lægger hestene beslag på godt 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til en tredjedel af Fyn. Deraf benyttes de 93.000 hektar til græs og foder til hestene.

Og hvad skal man så mene om dette ”hestefoldslandskab”?

Ja, i hvert fald bryder det den dominerende rolle, som korn- og pløjemarkerne indtager mange steder i landet. Landmændenes marker er i disse år ved at vokse sig større og større, og her er hestefoldene med til at bryde den tiltagende monotoni.

I biologisk henseende bidrager foldene næppe med så meget. Der er jo oftest blot tale om flade jorde, hvor eventuelle træer og buske holdes nede. Men hestenes tilstedeværelse har vel en positiv æstetisk betydning. Det føjer liv og variation til et landskab, at der er dyr i det. Mon ikke at alle mennesker - også dem, der ikke ejer en hest - finder glæde i travende eller legende eller ædende heste, når blikket glider ud over et landligt terræn.

Og så er der en yderligere egenskab ved ”hestefoldslandskabet”, som de færreste måske er klar over: Det er en landskabstype, der er udpræget dansk. Danmark er nemlig det EU-land, der har det største antal heste pr. indbygger. Så hvis man skal male eller fotografere et typisk dansk landskab, bør man ikke nøjes med noget skov og en mark. Man skal også huske et stykke jord med en hest, der står i en indhegning.

/Jacob

P.S.: Den citerede rapport (Hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark) er fra 2009 og er således ikke helt up-to-date. Men jeg ser ingen grund til at tro, at tallene er væsentlig anderledes i 2017.









  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post306

Ny forskning viser Danmarks opståen

BakkesnakPosted by Danskebjerge Thu, March 23, 2017 23:37:54

Tv2.dk beretter om ny forskning, der fortæller, hvordan Danmark blev skabt, og hvilket dyre- og planteliv der befandt sig her, mens det skete.

Og her taler vi ikke om istiden. Vi taler om perioder, der ligger millioner af år tilbage.

Forskningen beskriver bl.a., hvordan Danmark opstod som et biprodukt af de norske fjelde. Fra bjergene førtes nemlig materiale sydover via floder, og dette blev aflejret som et nyt landskab. Men stadig med lange tidsperioder, hvor Danmark var helt dækket af hav.

Danmarks skabelse er vist med en lille animation inde i artiklen:

http://nyheder.tv2.dk/2017-03-23-engang-var-her-megahajer-og-kaempetraeer-saadan-blev-danmark-dannet


/Jacob





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post304

Man må da gerne tjene penge på en bakketop

BakkesnakPosted by Danskebjerge Sun, February 19, 2017 01:03:09


Der er mange gratis glæder i Danmark. Måske FOR mange.

Når jeg f.eks. besøger Himmelbjerget, så undrer jeg mig lidt over, hvor billig en omgang det er. Okay, man skal da frem med portemonnæen. Men en mønt i p-automaten og en mønt til tårnet - så er den oplevelse finansieret.

Det er da fint for mig som turist, at jeg sparer penge. Men turisme er modsat betragtet vel også en form for industri. Der skal kroner og euro i kassen, tænker jeg. Får Danmark nok ud af sine turister?

"Der skal maksimal fokus på Himmelbjerget for at udnytte de potentialer, der er her," siger Skanderborgs borgmester i denne artikel.

Jeg synes, det lyder fornuftigt.

Himmelbjerget er ikke KUN en naturperle. Det er også en turistattraktion. Og en turistattraktion skal give indtægter. Naturligvis uden at ødelægge stedets særpræg, men det er der vel heller ingen, der har interesse i at gøre?

Der tales om at anlægge et nyt hotel i området. Det synes jeg lyder som en fin idé. Jeg tror, at der generelt er potentiale i at udvikle turismen i en retning, hvor folk kan overnatte nær/i det naturområde, som de ønsker at se nærmere på og eksempelvis dyrke motion i.

Det giver en større totaloplevelse af den pågældende lokalitet, og mon ikke det af samme grund er en ferieform, der genererer flere penge end "smid-en-mønt-i-bøssen"-modellen?

/Jacob

P.S.: Ovenstående findes også som et Facebookopslag her.





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post303

Brug dog klokken, makker

BakkesnakPosted by Danskebjerge Fri, February 03, 2017 21:37:25
DGI kører for tiden en kampagne vedr. god adfærd på vejene for motionscyklister.

https://www.facebook.com/DGIlandevejscykling/videos/1944221109141781/


Nedenfor er, hvad jeg skrev i et indlæg, hvor brugen af ringeklokke blev diskuteret:

' Her er lidt om reglerne for signalgivning:

"§ 49. (...) Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette."

Altså er det ikke aggressivt, hvis en bilist dytter af cyklister. Desværre opfattes det ofte sådan, hvilket er grunden til, at jeg længe har efterlyst et alternativt horn til "mild signalgivning" i biler.

"§ 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren."

At forebygge fare er efter min vurdering at undgå, at den, man vil overhale, slår et slag mod venstre, fordi vedkommende ikke er opmærksom på overhalingen.

Med andre ord: Bilister såvel som cyklister skal give signal ved overhaling, såfremt der er risiko for sammenstød, hvis den, der overhales, ellers kan tænkes at udføre en manøvre, der fører til en farlig situation. Dette gælder vel typisk på mindre veje med ringe trafik og på cykelstier, hvor banerne ikke er afmærkede. '

Man kan i øvrigt undres over, hvor mange motionister der stadig synes det er kikset at have ringeklokke på sin cykel. Én ting er, at det er ulovligt ikke at have ringeklokke på. Noget andet er, at den jo sandt for dyden ikke syner af meget. Det ER ikke den store skade, den gør på designet af sådan en racercykel. Det svarer til at sige, at man ikke vil have et parkeringsur siddende i sin bil. Hvor fintfølende har man lov at være.

/Jacob





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post300

Bakkerne ved Silkeborg er gode for naturen

BakkesnakPosted by Danskebjerge Sat, January 28, 2017 00:00:38

Naturens mangfoldighed er blevet analyseret kommune for kommune, og det er der kommet et Danmarkskort ud af. Her kan man se, hvordan biodiversiteten har det i forskellige områder af landet.

Kortet, der er vist i denne artikel, er inddelt i røde nuancer, således at de mest røde kommuner er dem, der scorer bedst.

Set fra en topografisk vinkel klarer kommuner med meget kuperet natur sig relativt godt. Blandt andet har Silkeborg (Søhøjlandet) scoren 41, hvilket giver betegnelsen "rig", mens Syddjurs (Mols Bjerge) og Bornholm får prædikatet "mellem". Faaborg-Midtfyn (Sydfynske Alper) og Vordingborg (Møns Klint) ligger i den tunge ende, hvilket må forklares med, at de to kommuners markante bakkeområder kun udgør en lille del af deres samlede areal.

Det kan virke lidt overraskende, at flere kommuner i hovedstadsområdet placerer sig bedre end en lang række landkommuner. Dette hænger først og fremmest sammen med, at opdyrkede marker, som der jo ofte findes meget af i landlige egne, ikke er fremmende for biodiversiteten.

Den samlede topscorer er den lille Fanø kommune, der får hele 80 points. Den har Danskebjerge.dk i øvrigt lige besøgt for at nærstudere øens topografi. Læs artiklen her:

http://danskebjerge.dk/artikler-fanoestoppe.htm

/Jacob






  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post299

Kæmpevindmøller blander sig i topstrid

BakkesnakPosted by Danskebjerge Tue, January 17, 2017 17:46:08
Regeringen har fremlagt en plan, der åbner for opsætningen af rekordhøje vindmøller. De bliver i givet fald 330 meter høje, og dermed vil der blive rokeret om på listen over højeste konstruktioner i Danmark.

De højeste er i dag en række master forskellige steder i landet. De har alle en højde på lidt over 300 meter. Dermed er de i direkte sammenligning et stenkast lavere end de kommende gigantvindmøller, som skal placeres på to arealer i Nordvestjylland.

Ser man på den samlede højde - altså konstruktion plus terræn -, så holder masterne stand. Rø-senderen på Bornholm har endda en pæn margin ned til møllerne. Senderens fundament befinder sig 115,5 meter over havet, og lagt sammen med senderen giver det en samlet højde på 431 meter.

Læs mere her:
http://danskebjerge.dk/artikler-lavtoghoejtpaabornholm.htm

I sammenligningen taber vindmøllerne på, at de er placeret lavt i terrænet. Ved Høvsøre, som er det ene sted, hvor møllerne ifølge planen skal opsættes, befinder jordoverfladen sig kun et par meter over havniveau. I Østerild kommer de til at stå en anelse højere, men der vil stadig mangle små 100 meter i forhold til Rø-senderens højde.

Til gengæld giver kæmpevindmøllerne Storebælt baghjul. Pylonerne på Storebæltsbroen er 254 meter høje. Herfra er der igen et pænt spring ned til de danske tårne, hvor det højeste tårn i dag er Christiansborgs (106 meter). Engang var det Odinstårnet i Odense, der var højest (177 m), men det blev bortsprængt under Anden Verdenskrig.

Det højeste naturlige punkt i Danmark er som bekendt Møllehøj - med sine præcist udmålte 170,86 meter. Hvilket altså er cirka halvt så højt som de kommende jyske kæmpevindmøller på 330 meter.

Se listerne over de højeste terrænpunkter i Danmark her:
http://danskebjerge.dk/dansktop.htm

/Jacob

  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post298
« PreviousNext »