Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Katastrofe truer traktørsted

MaglesøPosted by Danskebjerge Thu, November 17, 2016 00:09:55

Meget tyder på, at det snart er slut med at nyde kaffe og kage på traktørstedet ved Maglesø. Ejendommen har nemlig fået nye ejere. Og de er ikke interesseret i at føre det traditionsrige kaffe- og spisested videre.

Faktisk vil de også af med den sti, der fører ned forbi restaurantbygningen. Formentlig den sti, der ses i forgrunden af billedet ovenfor. Det er herfra, man har den måske skønneste udsigt ud over Maglesø, højt hævet over søens overflade.

Det er sn.dk, der skriver om den seneste udvikling i sagen. Her kan man også læse, at Erna Sindly, der er forpagter af traktørstedet, ikke uden videre vil acceptere opsigelsen. Hun er gået videre med sagen til retten.

Tvisten om den sti, som ejerne vil nedlægge, er også ved at blive behandlet juridisk. Kommunen mener, stien har rekreativ værdi og bør forblive der. I det hele taget kan det ikke være i lokalområdets interesse, at restauranten lukker. Visit Holbæk har selv kaldt stedet "et af de smukkest beliggende spisesteder i Danmark".

Man kan som Maglesø-fan ærgre sig over, at køberne ikke har haft større ambitioner for stedet end som så. Og over, at sælgerne ikke er gået mere op i at sikre, at de nye ejere havde en positiv indstilling over for Maglesøs betydning for offentligheden.

I forvejen har området været gennem en turbulent tid, fordi den mangeårige ejer af arealerne omkring søen, Finn Helmer, gik konkurs og måtte sælge ud af sine besiddelser. Til gengæld kan man trøste sig med, at det nærliggende Brorfelde Oplevelsescenter er ved at etablere sig som forhåbentlig stor turistattration.

/Jacob

P.S.:
Artikel om Finn Helmers deroute her: http://www.b.dk/nationalt/finn-solgte-virksomhed-for-300-millioner-kroner-nu-har-han-ikke-engang-raad-til-a
Artikel om overtagelsen af traktørstedet: http://sn.dk/Holbaek/Fremtid-usikker-for-traktoersted/artikel/549096
Et par aktuelle afgørelser, den ene om stier i sommerhusområder:
https://projekter.vfl.dk/projekter/promilleafgiftsfonden/2015/natur_miljoe_oeget_landbrugsproduktion_3076/sider/kriterier_for_nedlaeggelse_af_veje_og_stier_i_det_aabne_land.aspx



  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post296

Dødislandskaber er jaget vildt

MaglesøPosted by Danskebjerge Sat, January 09, 2016 01:24:11

Det er lidt med dødsislandskaber som med sjældne dyr:

De har nogle medfødte egenskaber, der fascinerer mennesker. Men på grund af de samme egenskaber er der også mennesker, der vil dem til livs for at drage nytte af dem.

I dødislandskabernes tilfælde handler det om det materiale, de består af: sand og grus. Sandet og gruset er i istiden blevet modelleret til ikke bare overdådige terrænformationer, men også skatkamre af finkornet byggemateriale, som kan indgå i store vej- og jernbanebyggerier.

De årtusinder gamle bakker er derfor et eftertragtet bytte. Udgravningen er massiv og stopper ofte først, når råstofferne på lokaliteten er udtømte. De terrænrester, der ligger tilbage, leder tankerne hen på nedskudte elefanter uden stødtænder.

Op til 40 meter dybe huller
Det vil samtidig være forkert at sige, at udnyttelsen af sand og grus foregår hensynsløst i nutidens Danmark. Der foretages faktisk en grundig afvejning af forskellige hensyn, herunder hensynet til naturen. Men det ændrer ikke ved, at landskabernes visuelle udtryk tager varig skade, når først gravemaskinerne får lov at gå i flæsket på dem. Ofte er grusgravene op til 40 meter dybe i forhold til det oprindelige terræn. Det ses.

Blandt dem, der mærker bagsiden af råstofudvindingen, er naboerne. I nogle tilfælde, bl.a. i Jukkerup nær Maglesø (billedet ovenfor), har de udholdt en del støj og støv fra grusgravningen i mange år - for så nu at finde ud af, at udvindingen skal fortsætte i længere tid end tidligere angivet. Deres ærgrelse er forståelig. Omvendt må man vel også sige, at det er bedre at gøre eksisterende sår i landskabet større frem for at åbne nye sår på hidtil uberørte steder.


Plaster på såret
En trøst er, at der i stigende grad laves rekreative områder ud af grusgravene, når freden omsider sænker sig over dem. Det kendes bl.a. fra Hedeland øst for Roskilde, hvor der er etableret en stor skibakke af overskudsjord, men flere andre steder i Danmark, eksempelvis i udkanten af Århus og nord for Sorø på Midtsjælland, er der anlagt stier til løbere og mountainbikere. Og de mest grusgravslignende terrænformer er glattet ud, så områderne bliver lidt mere naturagtige at se på.

Og så har jeg i øvrigt bemærket, at der ved en del grusgrave vokser havtorn (billedet). Den plante finder man ellers primært ude ved kysterne. Men grusgravenes sandoverflader minder jo også en del om strande og klitter, så det bekommer havtornen vel.

/Jacob

P.S.: Sidst i 2015 blev det besluttet, at 28 nye områder på Sjælland skal graves op. Læs mere her: http://sn.dk/Sjaelland/Nye-sjaellandske-grusgrave-i-spil/artikel/530187



















  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post265

Ukendt landskab har 82 bakketoppe

MaglesøPosted by Danskebjerge Fri, January 08, 2016 01:50:46

Når man har sagt Maglesø, har man også sagt bakker. Men vidste du, at bakkelandskabet rækker et godt stykke mod vest - og dér gemmer på 82 fantastiske dødistoppe?

Det landskab, jeg taler om, ligger vest for Brorfelde Observatorierne og indkredses hovedsageligt af de tre veje Ringstedvej, Mogenstrupvej og Brændholtvej. Derimellem finder man en ekstrem høj koncentration af små, stejle bakker, typisk kugleformede eller aflange, hvis man ser dem oppefra. Flere steder er der skråninger, der ikke er meget længere end godt 100 meter, men som alligevel har højdeforskelle på 20-35 meter.

På kortet ovenfor har jeg markeret toppene med røde prikker. 82 styk fik jeg det til ved min optælling. Det er et vanvittigt højt tal, når man tænker på, at området kun er 8,5 kvadratkilometer stort. Og så har jeg endda ikke talt de bakketoppe med, som lå der, før dele af terrænet blev forvandlet til grusgrave. De to største grusgrave ses som lyse områder omtrent midt på kortet.

Kriteriet for, om en knold skulle tælles med eller ej, var, om den havde fald til alle sider, og om der til mindst tre af siderne var fald på mere end 5 højdemeter. Dette er undersøgt vha. topografiske kort. Der har dog været et vist element af skøn ind over, da bakketoppe som disse er svære at sætte på formel pga. deres uregelmæssighed.

Det er et klassisk træk ved dødislandskaber, at de består af markante "bobler", snarere end langstrakte bakkekamme og plateauer.

Fænomenet er opstået ved, at der mod slutningen af sidste istid lå ismasser tilbage (død is), der ikke længere havde forbindelse til selve gletsjeren. Disse efterladte ismasser blandede sig med sten, sand og grus, hvilket skabte et særdeles uregelmæssigt terræn, da afsmeltningen var afsluttet. Dødislandskaber findes både på Sjælland, Fyn og i Jylland, men få steder er der så puklet som ved Maglesø.

Desværre er de 82 midtsjællandske dødisbakker nærmest ukendte. Det hænger sammen med, at der er gjort tæt på ingenting for at gøre området interessant for naturelskere. Mange af de gamle markveje er forsvundet, og de grusveje, der trods alt eksisterer, er forsynet med skilte, der beder alle andre end beboerne om at holde sig væk.

På den modsatte side af Ringstedvej forholder det sig lidt anderledes. Brorfelde er kendt, og et kommende oplevelsescenter vil gøre stedet til en egentlig turistattraktion. Selve Maglesø og traktørstedet dér besøges også af mange mennesker.

Jeg har endnu ikke lavet en bakkeoptælling i den del af området. Men mon ikke, at det samlede tal vil nå op over 100 på de i alt ca. 20 kvadratkilometer?

/Jacob











  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post264

Et mere åbent Brorfelde

MaglesøPosted by Danskebjerge Sat, March 21, 2015 00:38:35

Der er ved at blive sat skik på Brorfelde Observatorium. På flere måder.

Dels har man lige fjernet en masse af det buskads, som ellers omkranser kuplerne. Det er godt. Sidst jeg var deroppe, masede jeg med at få bare to kupler med i samme foto. Det ser ud til at være nemmere nu. I det hele taget er jeg stor tilhænger af åbent terræn. Især når det er i kuperede landskaber som dette nær Maglesø. Så må man leve med, at stedet ligner en pløjemark i en kort periode.

En anden ting, som også er under opgradering, er Brorfelde Observatoriums kommunikationsveje. Både Brorfelde.dk og Facebooksiden (som ovenstående billeder er fra) opdateres efterhånden jævnligt og har et professionelt præg. Og i pressen hører man ofte om Brorfelde. Senest da der var delvis solformørkelse over Danmark. Mange gæstede stedet i den anledning, og der var taget højde for vejrets luner, så man kunne indendøre se livebilleder af formørkelsen, sådan som den tog sig ud i Gedser.

Alt dette peger frem mod åbningen af oplevelsescenteret i 2016. Der er investeret millioner i projektet, og da stedet ikke ligger midt på alfarvej, skal der arbejdes med "produktet". Det gælder både de fysiske omgivelser og markedsføringen. Og det tegner godt.

/Jacob




  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post235

Post Danmark Rundt ved Maglesø

MaglesøPosted by Danskebjerge Sun, August 10, 2014 16:48:10

Danmarks største tilbagevendende idrætsbegivenhed, Post Danmark Rundt, kom i dag forbi Maglesø. Ruten gik fra Igelsø til Tjørnede, dvs. den "lette" vej rundt om søen. Der var bakkespurt på Maglesøvej lidt før Tjørnedevej-krydset. Her har der også ved tidligere lejligheder været bakkespurt.

Løbsarrangørerne taler om, at bakkespurten ligger ved Mørkemosebjerg, men faktisk er bjerget passeret, når feltet kommer til spurten. Spurten er placeret på bakke nr. 2 på Maglesøvej, set fra vest. Den er kortere end den første, men stejlere.

En mere udfordrende rute ville gå den modsatte vej om Maglesø, altså mod uret. Så ville bl.a. Tjørnedevej-bakken, som ses på Danskebjerge.dk's lille videoklip på Youtube, indgå som stigning i stedet for nedkørsel.

Danskebjerge.dk's anbefalede rute om Maglesø er den kortest mulige, men en lille omvej, hvor man kommer op ad områdets hårdeste asfalterede stigning på Brorfeldevej, vil også kunne accepteres!

http://www.danskebjerge.dk/maglesoe3.htm

/Jacob






  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post204

Flere bakker ved Maglesø end ved Faaborg

MaglesøPosted by Danskebjerge Sun, June 01, 2014 13:33:04
Selvom jeg er vild med det sydfynske landskab, så mener jeg faktisk, at ruten rundt om Maglesø vil være en lidt mere interessant rute til et DM i landevejscykling end den ved Faaborg i år.

Godt nok byder Faaborg-ruten på den udfordrende Golfbakke, som målt i højdemeter er omtrent dobbelt så vanskelig som nogen bakke ved Maglesø. Til gengæld har den 13 kilometer lange rundstrækning ved Faaborg kun den ene reelle stigning. Så er der altså lidt mere variation ved Maglesø, hvor den korteste rundstrækning rundt om søen på 9,2 kilometer byder på 3-5 stigninger (afhængigt af hvordan man opgør dem). To af disse stigninger har maksimale stigningsprocenter på 9 og derover.

Samlet set har de to rundstrækninger begge ca. 8 stigende højdemeter pr. kilometer. Det gør, at de er mere udfordrende en DM-ruten ved Vordingborg 2013, men lettere end DM-ruten året før i Hammel. Her var der 11,5 højdemeter pr. kilometer.

Mere om Faaborg-ruten her:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-dmruten2014.htm

Se desuden præsentationerne af højdedragene ved hhv. Maglesø og på Sydvestfyn.

/Jacob







  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post194

Maglesø-landmand: Jeg er ikke bjergbonde

MaglesøPosted by Danskebjerge Mon, February 24, 2014 22:38:56

Nogle smiler overbærende, når man taler om danske bjerge. Men der er ikke meget at smile ad for de landmænd, der bliver ramt af en ny 12 graders regel fra EU.

Reglen betyder, at hvis man efter høst og frem til 1. april jordbehandler en skråning, der hælder mere end 12 grader, så mister man sin arealstøtte.

Landmand Peter Helmer, som bor lige ved Brorfelde, har erklæret, at han vil kæmpe mod reglen. Det samme vil Niels Jensen, der har marker længere nordpå ved Sjællands Odde.

Tanken med den nye regel er at forhindre erosion. Peter Helmer mener, at det kan give mening i forhold til fx vinbønder i Sydeuropa, men hans arealer har ikke den slags problemer, siger han.

Fødevareminister Dan Jørgensen har ifølge Maskinbladet en mere positiv vurdering af 12 graders reglen:

- Det er derfor min vurdering, at kravet fremadrettet vil bidrage til en bæredygtig udnyttelse af disse arealer og dermed også sikre fremtidig jordbrugsmæssig udnyttelse med fortsat mulighed for vækst og beskæftigelse, udtaler ministeren.

Mere her:

http://www.maskinbladet.dk/artikel/pas-pa-haeldningen

http://www.maskinbladet.dk/artikel/landmand-overvejer-bryde-12-graders-lov

I øvrigt er en hældning på 12 grader mere, end hvad de fleste umiddelbart tror. Det svarer til ca. 27 procent, og selv i det kuperede landskab omkring Maglesø er der langt imellem så stejle flader. Men hvis der på et areal er et lille stykke, der er berørt af reglen, kan det genere arbejdet med hele marken.

/Jacob





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post177

Kyllingen nævner Midtsjællands bakker - en enkelt gang

MaglesøPosted by Danskebjerge Sun, November 10, 2013 15:30:36

Hvis Michael Rasmussen havde skrevet en bog uden at nævne doping, var der måske blevet plads til lidt mere om det terræn, han har trænet i som barn og ungt talent. Men "Gul feber" er først og fremmest en bog, som fokuserer på det barske og forræderiske liv som professionel, og derfor spiller et sted som De Midtsjællandske Alper en meget lille rolle.

Et enkelt sted er de dog nævnt, nemlig som forklarende tekst til et billede fra juniortiden, hvor man ser den unge Rasmussen køre alene over stregen til et løb:

"Eftersom jeg ikke var nogen sprinter, var jeg tvunget til at gå alene i udbrud, hvis jeg skulle vinde i Danmark. De midtsjællandske 'alper' passede mig godt," skriver han i bogen.

Hvilket kun kan tolkes sådan, at han satte sine afgørende angreb ind, når det gik opad. Som det jo gør flere steder omkring Maglesø og i egnen omkring Elverdammen. På sin egen beskedne, men utvetydige måde fortæller denne lille passage, at for en let rytter har terrænet en afgørende indflydelse på hans strategi og resultater.

Er der så nogen som helst sammenhæng mellem bakkelandskabet på Midtsjælland og Kyllingens senere dopingmisbrug? Ja, der er jo den sammenhæng, at Rasmussen i sine teenageår indså, at han ikke kunne vinde på flad vej, og mange løb i Danmark foregår jo - må man erkende - på flad vej. Så han blev endnu i sine ungdomsår stærkt optaget af de skrappe bjerge i Norditalien, og det var også i Italien, at han som nyprofessionel blev introduceret til EPO og væksthormoner.

/Jacob





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post166

Han bestemmer fremtiden for Maglesø

MaglesøPosted by Danskebjerge Sat, October 26, 2013 00:43:54
De første udmeldinger fra den nye ejer af området omkring Maglesø er kommet.

Han hedder Jeppe Larsen og tager over fra finansmanden Finn Helmer, der er gået personligt konkurs.

Ifølge Nordvestnyt har Jeppe Larsen, der kommer fra Solrød Strand, udarbejdet en plan for naturområdet. Denne plan håber han at Naturstyrelsen vil støtte.

http://www.sn.dk/holbaek/maglesoe-ejer-oensker-langsigtet-plan/artikel/363225#.UmryfBCPN1E

Hvis det stod til Danskebjerge.dk, skulle vedligeholdelse og udbygning af stierne omkring Maglesø prioriteres højt i den kommende plan. Det kunne også være interessant, hvis man tænker skovdistriktet sammen med det kommende oplevelsescenter i Brorfelde.

/Jacob



  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post161

Nye veje og stier ved Maglesø?

MaglesøPosted by Danskebjerge Sat, October 05, 2013 22:22:22
I forlængelse af nyheden om det kommende oplevelsescenter i Brorfelde har Danskebjerge.dk på sitets Facebookside lanceret et par idéer til, hvordan man ved at udvide områdets infrastruktur kan skabe et endnu mere spændende. Her er forslagene i mere uddybende form.

Det første forslag går på at styrke forbindelsen mellem Maglesø og Brorfelde. Begge lokaliteter er skønne attraktioner, og de ligger ikke ret langt fra hinanden i fugleflugtslinje. Men det er alligevel lidt snørklet at komme fra den ene til den anden.

Derfor kunne man overveje at etablere en vej, fx en grusvej eller større sti, der går næsten direkte mellem Maglesø og Brorfelde-observatorierne (den blå linje på nedenstående kort). Den kan enten starte oppe ved Maglesøvej eller nede ved søen i tilknytning til den nuværende søsti - eller begge dele. Det vil være en kuperet og smuk "ekspresrute" på en kilometers penge.

Det vil kræve en aftale med lodsejer(ne), men vejen vil knytte Maglesø og de højt beliggende observatorier sammen som ét fascinerende naturområde.

Danskebjerge.dk's andet forslag: at anlægge en "bjergvej" direkte op til det nye oplevelsescenter fra hovedvejen.

I dag kommer man op til observatorierne via en asfaltvej fra øst - en slags "bagvej". Men det ville være meget mere spektakulært, hvis den primære adgangsvej lå på skråningen ned mod hovedvejen.

Som det fremgår af kortet nedenfor, skal vejen knytte an til den eksisterende vej gennem komplekset oppe på Væverbakke. Den skal udformes med hårnålesving, dels for at mindske hældningsgraden på strækningen og dels for visuelt at underbygge oplevelsen af, at her befinder vi os i et markant bakkelandskab.

I tillæg vil den ca. 500 meter lange vej være en god udfordring for de mange motionister, der i forvejen er tiltrukket af områdets krævende terræn.

Kan alt dette lade sig gøre? Tja, i forhold til hele projektets millionbudget vil de to nævnte tiltag ikke udgøre ret store udgiftsposter. Der er selvfølgelig nogle grundejere, der skal tages i ed og evt. kompenseres, men som det er i dag, er områderne marker med begrænset beplantning. Så på den måde er det absolut nogle realiserbare tiltag, vurderer Danskebjerge.dk.

Jeg hører gerne fra folk, der har en mening om dette - og måske endda har indflydelse på, i hvilken retning projektet forløber.

/Jacob


  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post158
Next »