Blogsbjerg

Knaldhårde sjællandske stigninger på 4. etapeLøb & ruter

Posted by Danskebjerge Wed, August 21, 2019 10:51:50

Det er seks år siden, at PostNord Danmark Rundt sidst havde en afsluttende rundstrækning ved Høve i Odsherred, og nu sker det igen. Der er lagt op til en hård kamp om sekunderne, for det her er løbets næstsidste etape og dermed antageligt sidste chance for at ændre på klassementet. Hele to stigninger med over 60 højdemeter hver venter på rundstrækningen, men inden da skal rytterne hen over bl.a. 15%-stigningen Kårupvej, hvor den ene af etapens fire bakkespurter er placeret. (Rutens GPS-fil finder du her.)

Her er data om de vigtigste bakker på 4. etape - med bakkespurterne først og bagefter andre stigninger, der er ventes at få betydning eller på anden måde er spektakulære.

Bakkespurter:

Nøragervej
1200 m, 3,2% i snit

Astrupvej
1300 m, 3,2%
(Det er lidt svært at tyde den nøjere placering af spurten ud fra rutekortet)

Kårupvej
1280 m, 5,6%
Maks.: 15% (opmålt af Danskebjerge.dk)

Ordrupvej (fra Ris)
980 m, 5,3%

Andre bakker:

Kattrupvej
2500 m, 2,5%
Maks.: 12% (opmålt af Danskebjerge.dk)
Se også:
http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post186
https://youtu.be/AoCKUc2SnlA

Høve Stræde I
760 m, 6,6%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår i en pointspurt. Den ligger på samme strækning som Høve Stræde II, men starter senere (fra Hulvej).)

Høve Stræde II
1520 m, 4,3%
Maks.: 10% (ifølge skilt i vejsiden)
(Denne stigning indgår to gange i en pointspurt på den afsluttende rundstrækning. Den deler asfalt med Høve Stræde I, men starter tidligere (i blødt venstresving).)

Åsevangsvej (Asnæs Indelukke)
1700 m, 4,2%
(På stykket op mod målstregen stiger vejen med 9,5% i snit over 390 m)

Se også Danskebjerge.dk's oversigt over Odsherreds hårdeste bakker:
https://danskebjerge.dk/artikler-odsherredsmonsterbakker2.htm

Gennemgangen bygger på dels løbsarrangørens oplysninger om ruten og dels Danskebjerge.dk's egne beregninger via topografiske kort.

Data om de forudgående linjeløbsetapers stigninger finder ud her: 1. etape, 3. etape.

/Jacob





Ikke så hård Kongeetape - og dogLøb & ruter

Posted by Danskebjerge Mon, August 19, 2019 18:55:04

I gennemgangen af de hårdeste og vigtigste stigninger i årets PostNord Danmark Rundt er jeg nået til 3. etape, som går fra Holstebro til Vejle. (Jeg har sprunget 2. etape over, da det er en flad enkeltstart i Grindsted.)

Jeg vil lægge ud med 3. etapes fire bakkespurter, der giver point til bakketrøjen. Derefter anføres data for tre andre vigtige stigninger på etapen.

Alle syv stigninger ligger i eller vest for Vejle.

Lidt usædvanligt er årets Vejle-etape ikke den mest kuperede af løbets etaper. Etape 1, 3 og 4 har nemlig nogenlunde lige mange højdemeter. Men den afsluttende rundstrækning med Kiddesvej er ikke desto mindre så hård, at den næsten altid giver splittelse til sidst.


Bakkespurterne:

Bindeballe
Tingkærvej
700 m, 8,1%
Maks.: 15%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Tørskind
Tørskindvej
580 m, 9,0%
Maks.: 13%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA)

Østengård
Østengårdvej-Sleldevej
900 m, 8,3%
Maks.: 18%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk)

Gl. Kongevej (se video nedenfor)
Gl. Kongevej-Chr. Winthersvej
500 m, 13,2%
Maks.: 19,5%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk. Stigningen er her defineret som den stigning, der begynder ved Gl.Kongevej-Jellingvej-krydset.)



Andre bakker:

Fandensdal
Ravningvej
1,0 km, 5,3%
Maks.: 10,5%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt. Den maksimale stigningsprocent er opmålt af LIFA.)

Nørre Vilstrup
Skibetvej
1000 m, 5,0%
(Stigningen fører hen mod en pointspurt.)

Kiddesvej (se video nedenfor)
Kiddesvej-Koldingvej
740 m, 7,2%
Maks.: 19%
(Den maksimale stigningsprocent er opmålt af Danskebjerge.dk m.fl.)

Kiddesvej er en del af den afsluttende rundstrækning i Vejle. Vejen flader kraftigt ud ved krydset ved Vejle Mølle, men terrænet bliver ved at stige frem mod målstregen på Koldingvej, og derfor er det en "længere" version af stigningen, der er angivet her. Se i øvrigt: http://danskebjerge.dk/artikler-altomkiddesvej.htm)



/Jacob






Your mobile does not support playing flash video.

Vejen til bakketrøjen: De hårdeste stigningerLøb & ruter

Posted by Danskebjerge Thu, August 15, 2019 14:46:42

Blog image
Som optakt til årets PostNord Danmark Rundt, der begynder på onsdag, vil jeg fremlægge nogle data om de stigninger, der indgår i kampen om løbets bakketrøje. Jeg starter med 1. etape, Silkeborg-Silkeborg, og fortsætter med de øvrige etaper i de kommende dage.


Bakkespurter:

Ulstrup
Hovedgaden-Amstrupvej-Lådnehøjvej
71 højdemeter, 2,5 km lang, 2,8% i snit.
(Der er et fladt stykke på midten af stigningen.)

Pøt Mølle
Pøt Møllevej
57,5 højdemeter, 650 m lang, 8,8% i snit.
(Bakken har en maksimal stigningsprocent på 12.)

Sorring
Toustrup Stationsvej-Terpvej
76 højdemeter, 2,3 km lang, 3,3% i snit.

Løndal
Horsensvej-Løndalvej
109 højdemeter, 4,3 km lang, 2,5% i snit.

Vrads
Ansøvej-Asklevvej
70 højdemeter, 1,4 km lang, 5% i snit

Andre bakker:

Hvinningdalvej, Silkeborg
57 højdemeter, 1,0 km lang, 5,7% i snit
(Bakken skal bestiges fire gange på den afsluttende rundstrækning. Se kortudsnittet med 2,5 m højdekurver.)

Mere om 1. etapes ruteforløb her.


Jeg har lavet ovenstående beregninger ud fra arrangørens rutekort samt kort med højdedata. Jeg har set på stigningerne i deres helhed, dvs. også inkluderet de højdemeter, der ligger på delstrækninger, der ikke er ret stejle. Derfor kan nogle af de anførte stigningsdata virke lidt beskedne i forhold til den hårdhed, man oplever, hvis man cykler op ad de pågældende stigninger.

/Jacob











Wales har verdens stejleste gadeBakkesnak

Posted by Danskebjerge Tue, July 30, 2019 22:33:19

En vej i Wales er netop blevet kåret som verdens stejleste gade!

Det er ellers traditionelt Baldwin Street i New Zealand, der får det prædikat. Men nu har Guinness Rekordbog set lidt nærmere på sagen, og målt over 10 meter er det altså Ffordd Pen Llech (ja, det hedder den), der løber med førstepladsen. Den walisiske vej stiger ifølge Guinness med op til 37,5%!

Til sammenligning stiger Christian Winthersvej i Vejle - Danmarks stejleste gade - med 25,5%, hvilket dog kun er målt over en 2 meter lang strækning.

I YouTube-videoen, som jeg linker til nedenfor, kan du se et par forsøg på at cykle op ad den nye walensiske rekordholder. Se også rekordbogens egen artikel om nyheden.

https://youtu.be/trDbyQbfHKc


/Jacob

Iltmangel på Møllehøj!Bakkesnak

Posted by Danskebjerge Thu, July 25, 2019 12:50:04

Som bekendt falder iltniveauet, efterhånden som man bevæger sig op i bjergene. Noget, man f.eks. hører om, når Tour de France kommer til Alperne.

Men naturens love gælder ikke kun i Europas højeste bjergkæder. De gælder også i Danmark!

Jeg har fundet en oversigt over sammenhængen mellem højde og ilt - og indsat Danmarks højeste punkt. For ja, selvfølgelig er luften tyndere på Møllehøj (171 moh.) end nede ved havet - og man bliver nemmere forpustet! :)

Blog image

Se hele skemaet her:

https://www.wildsafe.org/resources/outdoor-safety-101/altitude-safety-101/high-altitude-oxygen-levels/

/Jacob



Spektakulær serpentinervej i dansk etapeløbLøb & ruter

Posted by Danskebjerge Sat, July 20, 2019 14:09:50

Blog image
På 1. etape af årets PostNord Danmark Rundt skal feltet ned ad én af Danmarks mest spektakulære serpentinerveje, Slangebakken i Laven. Man kan se, at det er et bevidst valgt fra ruteplanlæggernes side at lade ruten gå hele vejen ned ad Slangebakken i stedet for at tage sidevejen Kjærs Møllevej nær toppen.

Der venter nogle gevaldige hårnålesving på den knap 40 højdemeter store nedkørsel. Men faktisk bliver venstresvinget helt i bunden det skarpeste. Her må man forvente, at rytterne går næsten helt i stå.

Læs mere om Slangebakken her:
https://danskebjerge.dk/artikler-slangebakken.htm

Og her er der nogle af Danskebjerge.dk's billeder fra steder:

https://danskebjerge.dk/artikler-slangebakken2.htm

/Jacob



Så langt rækker øjet fra Sjællands toppeBakkesnak

Posted by Danskebjerge Thu, June 13, 2019 14:24:12

Oversigter over udsigter - hvor er de?

Jeg har længe tænkt på, at der mangler en gennemgang af, hvor i den danske natur man kan finde de bedste udsigter over landskabet. Nu har jeg taget et lille indledende initiativ, i form af et kort, der ikke bare viser, hvor de gode udsigter befinder sig, men også viser en smule af, hvad man kan få øje på, når man stiller sig der.

Det er i første omgang kun Sjælland, jeg har taget fat på, og oversigten er på ingen måde fyldestgørende, men jeg bilder mig ikke desto mindre ind, at det er den første af sin slags. :)

Se grafikken på Danskebjerge.dk's Facebookside!

Udsigtspunkterne er frit tilgængelige, omend man i Skovtårnets tilfælde skal betale en indgangsbillet.

De fleste af udsigtspunkterne bør man kende nærmere for at kunne finde dem. Eller simpelthen sætte lidt tid af til at lede efter. Det gælder f.eks. Syrenbakken i Raklev ved Kalundborg, Brommebakkerne nord for Sorø, Mørkemosebjerg ved Maglesø, postamentet på Hammer Bakker ved Næstved og oldtidshøjene på Tuse Næs.

Jeg har primært indtegnet de udsigter, jeg har bevidnet selv. Det betyder f.eks., at selvom jeg har læst, at man fra Kulsbjerg kan se Storebæltsbroen, så har jeg ikke tegnet den udsigt ind, da jeg ikke har set broen med egne øjne derfra.

Omvendt er der også udsigtsretninger, som helt sikkert findes, men som jeg ikke har hæftet mig ved, de gange jeg har været det pågældende sted.

/Jacob








"Danskervejr" i Ardennerne? - nej, belgiervejr!Bakkesnak

Posted by Danskebjerge Wed, May 01, 2019 18:01:38

”Selvom de siger, at det er danskervejr, så er det nok for lang tid siden, at jeg har boet i Danmark,” udtalte en smilende Jakob Fuglsang forud for sin sejr i forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Baggrunden for udtalelsen var, at vejrudsigterne havde spået kulde og regn under løbet, og nogle havde spekuleret på, om dette ikke kunne være en fordel for en dansker som Jakob Fuglsang - underforstået: fordi regn og kulde jo er et typisk dansk vejr.

Blog image
At det generelt er koldt og regnfuldt i Danmark, er en af de mest sejlivede myter, der findes. Men en myte er det, for som omtalt i et tidligere blogindlæg, er det lodret forkert at betegne Danmark som et regnfuldt land. Og specielt koldt er det heller ikke, når man sammenligner med gennemsnittet for andre lande.

Men hvad med Ardennerne? Var det dårlige vejr den 28. april et atypisk Ardennervejr?

Nej, det kan man ikke sige. Statistisk set regner det nemlig MERE i Ardennerne end i Danmark. 905 millimeter årlig nedbør falder der i gennemsnit i de belgiske bjerge, mens der her i landet falder 746 mm i snit. Det vil sige, der er godt 20% mere vådt i Ardennerne end i Danmark. Regnvejret under løbet var kort sagt mere à la Philippe Gilbert, end det var à la Jakob Fuglsang.

Ja, selv hvis man tager udgangspunkt i Jakob Fuglsangs nuværende bopæl, er sammenligningen skæv. Det regner ganske vist ikke helt så meget i Monaco som i Ardennerne, men dog 825 mm årligt, hvilket jo er mere end Danmarks 746. Så Fuglsangs egen modificering af udsagnet er altså også skudt ved siden af skiven. Det regner mindre i Danmark, end det regner i Ardennerne og i Monaco.

Som med alle myter er der også her en grund til, at myten er opstået. Der er altid et gran af sandhed i en myte. Og sandheden her er, at de maksimale temperaturer sjældent bliver specielt høje i Danmark. I Monaco bliver det typisk op til 14 grader på en aprildag, i Ardennerne 13 grader. I København er den tilsvarende dagtemperatur i april 10 grader.

Så ser man alene på temperaturen, var den tættere på danske end belgiske tilstande, den dag Fuglsang tog sin flotte sejr. Men mon ikke det primært var regnen, der var i tankerne, da der blev talt om det dårlige vejr i Liège-Bastogne-Liège. Og her må man bare sige, at danskervejr ikke er regnvejr. Regnvejr er belgiervejr.


/Jacob













Den hårdeste stigning på 2. etape i Touren 2021Bakkesnak

Posted by Danskebjerge Thu, February 21, 2019 13:09:53

Blog image
Op til de traditionsrige broløb på Storebælt blev der flittigt spurgt til, hvor hård højbroen er at løbe op ad. Nogle mente, den var en barsk udfordring, men min egen vurdering var, at på en halvmaraton, hvor broen er den eneste stigning, er det ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Nu er Tour de France så på vej til Storebælt - så småt -, og så er det selvfølgelig igen relevant at få opfrisket, hvilke egenskaber der kendetegner strækningen fra betalingsanlægget og op til midtpunktet mellem pylonerne.

Feltet skal jo fra øst mod vest, så stigningen starter ved betalingsanlægget i Korsør. Det er nærmere betegnet ved indsnævringen efter betalingsanlægget, at terrænet (i kraft af den dæmning, der forbinder bro og land) begynder at stige. Man lægger ud i ca. 3,5 meter over havet, og herfra går det støt opad. Med sine 4.400 meter er der formentlig tale om den længste konstant stigende vejstrækning i Danmark overhovedet. Til gengæld er stigningsprocenten meget mild - 1,6% i gennemsnit. Den når næppe over 3 på noget tidspunkt.

Broens højeste punkt befinder sig 254 meter over havet. Det er på toppen af pylonerne, og så højt når vejbanen selvfølgelig ikke op. Ifølge en officiel angivelse ligger vejbanen i 75 meters højde, hvilket altså vil sige, at højdeforskellen fra betalingsanlæg til midten af det frie spænd er ca. 72 meter. Herfra er der et fald videre vestover ned mod Sprogø, nogenlunde med samme egenskaber som stigningen fra Korsør. 72 højdemeter svarer til størrelsen på de største stigninger på Fyn og Sjælland.

Storebæltsbroen ligger i retningen ØNØ-VSV. Det indebærer, at man typisk vil få vinden ind skråt forfra fra højre, idet den typiske vindretning er vestlig og nordvestlig. Ingen tvivl om, at en tur op ad Storebæltsbroen kan blive en hård omgang, når der er godt med blæs på, men samtidig er det på mange måder en ret monoton strækning. Monotoni i terrænet vil som udgangspunkt tale imod, at der opstår uventede situationer i et cykelløb, og man må i hvert fald sige, at en udbrydergruppe vil få det særdeles svært på Storebæltsbroen. Mange Tour de France-fans vil naturligvis håbe, at blæsten over Bæltet kan give splittelse i feltet. Desværre viser erfaringen, at vind sjældent bliver en afgørende faktor i professionelle cykelløb.

/Jacob











Den sære historie om to berejste granitsoklerBakkesnak

Posted by Danskebjerge Sat, February 16, 2019 17:57:04

Blog image
”Denne Sten og Grunden om den i 2 m Afstand er fredet.”

Sådan lyder en del af standardteksten på de danske postamenter. Men mere fredede er de altså ikke, end at de i særlige tilfælde må vige pladsen. Det viser den løjerlige historie om postamenterne på Småhøje i Kalundborg og Kåverbjerg på Fanø.

Et postament er en sokkel, og sokler var der brug for, da man opmålte Danmark. Opmålingen fandt sted i en periode på ca. 100 år - fra 1830'erne til 1930'erne. Oven på stensoklerne anbragtes måleapparater, og således fik man med ganske stor præcision kortlagt Danmark, ikke mindst i højden. Omkring 330 postamenter blev placeret rundt omkring i landskabet - især på højt beliggende terrænpunkter -, og da målingen var slut, fik postamenterne lov til at blive stående som en slags mindesten.

Postamenterne på Småhøje (65 moh.) og Kåverbjerg (19 moh.) er så de undtagelser, der bekræfter reglen. På forunderlig vis er der blevet flyttet rundt på dem - i en sådan grad, at det minder om en forvekslingskomedie af Holberg.

Det første kapitel i den mærkværdige historie skrives allerede før Anden Verdenskrig. Kombinationen af storme og porøst underlag fører til en underminering af postamentet på Kåverbjerg, og i 1945 konstaterer man, at det simpelthen er væltet ned i en grøft.

Herefter flyttes postamentet af det daværende Geodætisk Institut til en opmagasineringsplads i Buddinge. I 1980'erne får det dog atter lov til at se dagens lys, nemlig på den såkaldte målebane på Kalvebod Brygge. Til gengæld henstår Kåverbjerg på Fanø i årtier postamentløst.

Alt dette ved man sikkert ikke noget om i Nordvestsjælland. Men omkring 2010 begynder man i Kalundborg Kommune at overveje, om man ikke skulle bebygge den græsplæne, der ligger på bakketoppen Småhøje. Denne grund ligger mellem huse i et parcelhuskvarter, og det eneste, der umiddelbart står i vejen for at bygge på den, er et postament. (Danskebjerge.dk's foto af postamentet ovenfor er fra 2007.)

Dødsdommen over postamentet afsiges. Men så får entusiasterne i ”Sammenslutningen af Danske Postamentsøgere” (ja, sådan en forening findes!) nys om sagen, og de indleder en dialog med de forskellige myndigheder. Idéen: at evakuere Småhøje-postamentet til Fanø, hvor Kåverbjerg jo i 65 år har stået og manglet et postament!

Som sagt så gjort. Og i dag troner et autentisk postament på toppen af Kåverbjerg, omend det jo ikke er det originale.

Og hvad så med Småhøje? Blev græsplænen med den smukke udsigt invaderet af bulldozere, så snart det gamle postament var trukket op af jorden?

Nej, slet ikke. Politikerne i Kalundborg Kommune fik nemlig kolde fødder, da Danmarks Naturfredningsforening og naboerne på Småhøje i sensommeren 2011 klagede over byggeprojektet. Byrødderne indså, at stedet faktisk er et naturskønt sted, som bør have lov at bestå. Og således blev det.

Der blev endda taget initiativ til at hente det nedtagne postament tilbage til Småhøje. Men sådan er det ikke gået. I hvert fald ikke endnu. Småhøje-postamentet står på Kåverbjerg, Kåverbjerg-postamentet står på en mark ved København, og på Småhøje står en natursten og agerer substitut for det evakuerede postament (se foto herunder). Og vi andre kan så glæde os over, at hverken uvejr eller mennesker sådan uden videre kan flytte rundt på de historiske granitsokler, uden at nogen opdager det.

/Jacob

Blog image

P.S.: Kåverbjerg er langt fra den eneste bakketop, der påvirkes af vind og vejr på Fanø. Læs mere om øens foranderlige toppe her:

http://danskebjerge.dk/artikler-fanoestoppe.htm