Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Den sikre vej til overophedning - og en tom pengepung

BakkesnakPosted by Danskebjerge Mon, November 04, 2013 23:53:17


Vi er kommet ind i den kolde tid, og traditionen tro dukker der artikler op med såkaldte gode råd til, hvordan man skal klæde sig på til lave temperaturer. F.eks. har Dr.dk's motionssektion lige bragt en artikel om det:

[Vælg det rigtige løbetøj til efterår og vinter]

Jeg tvivler ikke på, at eksperten i artiklen ved en hel del om det, han taler om. På den anden side viser historiens gang, at de gode råd ikke nødvendigvis er de rigtige, i hvert fald ikke for alle mennesker.

I en årrække hørte vi f.eks., at støddæmpning var ét og alt, når det gjaldt køb af løbesko. Den sandhed har fået en del modifikationer på det seneste. I mange tilfælde vil en meget fladere sko være det bedste valg. Der er endda undersøgelser, der har vist, at støddæmpning øger skadesrisikoen.

Men i artiklen ovenfor handler det altså om beklædning til ben og overkrop, og her er vi trygt tilbage ved de traditionelle anvisninger. Det er først og fremmest klassikeren med de tre lag:

"Inderst skal man have en god og svedtransporterende undertrøje, så man ikke bliver våd og klam. I midten kan man have en almindelig polyester løbetrøje eller fleece. Og yderst en vindtæt og vandtæt skal."

Der er flere ting, man kan sætte spørgsmålstegn ved:

- Hvilke vejrforhold er denne beklædningsstrategi egnet til? Der er kæmpe forskel på, om det er en blæsende, grå novemberdag eller en snestorm i februar med tocifrede frostgrader. Hvis det er det første, så virker tre lag noget overdrevet. Jeg vil mene, at man skal ned i nærheden af frysepunktet, før tre lag er relevant. Også selvom man er lidt kuldeskær.

- Forhindrer en svedtransporterende undertrøje, at man bliver "våd og klam"? Faktum er, at hvis kroppen genererer fugt, så skal det ende et sted. Dem, der dyrker spinning, vil vide, at også kunststoftrøjer samler masser af fugt op.

- Kan tøjlag virkelig samarbejde? Det får man fornemmelsen af, når man hører om den nærmest magiske kombination: at lagene på forunderlig vis i fællesskab kan transportere sveden fra huden og væk fra kroppen. Det lyder avanceret - måske lige avanceret nok!

- Hvorfor anbefaler eksperten en "vindtæt og vandtæt skal"?
Med mindre manden er blevet citeret uden for rette kontekst, så er vi altså her ude i nogle råd, som kun gælder i helt ekstreme situationer. Jeg har f.eks. kun meget få gange løbet med vandtæt jakke, da denne - trods åndbarhed - har det med at holde for meget på fordampningen indefra. Og samtidig er der jo det med regnvejr, at det hører et relativt mildt klima til; her i november ligger vi ofte tættere på 10 end på 0 grader. Derfor kan jeg næsten ikke se, hvornår tre lag - hvoraf det yderste er en regnjakke - vil være den rigtige løsning. Rådet passer ærlig talt mere til en motionscyklist, hvor dele af kroppen er i ro og derfor nedkøles.

- Er der kun én slags undertøj, mellemlag og yderjakke? Trelagsmyten forudsætter, at alt tøj er lavet efter bestemte standarder. Men virkeligheden er, at der findes et stort spektrum af beklædning. Alene inden for sportsjakker findes der både tynde og tykke, og det er blevet almindeligt, at producenten angiver, hvilke temperaturintervaller tøjet er bedst egnet til. Min holdning er, at man skal klæde sig på efter erfaring og ikke efter antal af lag.

- Hvordan varmeregulerer man, når man har tre lag på? Jeg har en Newline softshelljakke, som jeg er blevet meget glad for, når jeg cykler. Den er temmelig varm, og det betyder, at jeg kan nøjes med at have en t-shirt inde under, selvom temperaturen ligger på 10-12 grader. Det går fint, og hvis det alligevel bliver for varmt, lyner jeg ned. Med tre lag er den manøvre vanskeligere. Jo flere lag man har på, desto sværere bliver det at regulere varmen.

Dr.dk's artikel har andre vinterråd, jeg heller ikke vil skrive under på:

"Det er et must med gode svedtransporterende underbukser."

Æhh. Hvad skal man med dem?

Det er muligt, at nogle vil have glæde af specialundertøj, men det skal flertallet da ikke lide under? Hvis det virkelig var alfa og omega, ville jeg da for længst være ramt af alle mulige dårligdomme, for jeg har aldrig nogensinde båret svedtransporterende underbukser, hverken i varmt eller koldt vejr.

I øvrigt er løbe- og cykelstrømper også i den grad noget opreklameret gear-hysteri. Bomuld har alle dage været et udmærket materiale, og man kan fint gemme kunsstofsstrømperne til de dage, hvor det står ned i stænger, og man kan have gavn af, at stoffet tørrer hurtigt.

Det siger sig selv, at man kan spare en del penge ved ikke at købe overflødigt udstyr og tøj. Men der er også en anden fordel. En af de ting, jeg godt kan lide ved løb som motionsform er, at den er nem at klæde om til. Personligt nyder jeg, at man hurtigt kan skifte til løbeuniform og ikke skal skifte samtlige beklædningsgenstande ud med nogle, der er særligt beregnet til løb. Af med bukserne og på med en løbetight. Af med hverdagsskoene og på med løbeskoene. Og skift evt. trøjen ud med en løbetrøje - og så af sted. Hvis også strømper og undertøj skulle skiftes, ville det gøre det hele en smule mere besværligt.

Efterlader dette os så som forsvarløst bytte for den glubske kulde?

Selvfølgelig ikke. Det er min påstand, at de fleste løbere har større problemer med overophedning end med underafkøling. Hvor tit ser man ikke motionsløbere med en trøje bundet rundt om livet. Det er da bøvlet, og formentlig kunne det have været undgået, hvis den pågældende havde accepteret af fryse en lille smule lige op til løbet. Man dør ikke af at fryse i nogle få minutter!

Det er tankevækkende, at der på Eremitageløbets hjemmeside står ét råd til deltagerne angående påklædning. Det er ikke noget med tre lag eller noget i den stil. Nej, rådet er, at de skal undgå at tage for meget tøj på.

/Jacob






  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post164