Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Bedre oplevelser på Røsnæs

BakkesnakPosted by Danskebjerge Sat, February 15, 2014 01:34:46

Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at give 2,8 mio. kroner til et projekt, der skal øge de rekreative muligheder på den kuperede halvø Røsnæs, beliggende i det nordvestligste Sjælland.

Med bevillingen har initiativtagerne nu samlet over halvdelen af de 14,8 millioner kroner, der skal til for at "Røsnæs Rundt", som projektet kaldes, kan realiseres. Tilsagnet kan netop være det lokomotiv, som får de resterende cirka fem millioner i kassen, skriver Sn.dk.

Kernen i "Røsnæs Rundt"-projektet vil være 25 kilometer vandrerute og 13 såkaldte landmarks. Planerne har været undervejs i snart tre år, og det er i høj grad de lokale beboere, der har stået i spidsen for initiativet.

Læs mere om, hvad det er man kan opleve på Røsnæs, her:
http://www.danskebjerge.dk/roesnaes.htm

/Jacob



  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post175