Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Maglesø-landmand: Jeg er ikke bjergbonde

MaglesøPosted by Danskebjerge Mon, February 24, 2014 22:38:56

Nogle smiler overbærende, når man taler om danske bjerge. Men der er ikke meget at smile ad for de landmænd, der bliver ramt af en ny 12 graders regel fra EU.

Reglen betyder, at hvis man efter høst og frem til 1. april jordbehandler en skråning, der hælder mere end 12 grader, så mister man sin arealstøtte.

Landmand Peter Helmer, som bor lige ved Brorfelde, har erklæret, at han vil kæmpe mod reglen. Det samme vil Niels Jensen, der har marker længere nordpå ved Sjællands Odde.

Tanken med den nye regel er at forhindre erosion. Peter Helmer mener, at det kan give mening i forhold til fx vinbønder i Sydeuropa, men hans arealer har ikke den slags problemer, siger han.

Fødevareminister Dan Jørgensen har ifølge Maskinbladet en mere positiv vurdering af 12 graders reglen:

- Det er derfor min vurdering, at kravet fremadrettet vil bidrage til en bæredygtig udnyttelse af disse arealer og dermed også sikre fremtidig jordbrugsmæssig udnyttelse med fortsat mulighed for vækst og beskæftigelse, udtaler ministeren.

Mere her:

http://www.maskinbladet.dk/artikel/pas-pa-haeldningen

http://www.maskinbladet.dk/artikel/landmand-overvejer-bryde-12-graders-lov

I øvrigt er en hældning på 12 grader mere, end hvad de fleste umiddelbart tror. Det svarer til ca. 27 procent, og selv i det kuperede landskab omkring Maglesø er der langt imellem så stejle flader. Men hvis der på et areal er et lille stykke, der er berørt af reglen, kan det genere arbejdet med hele marken.

/Jacob





  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post177