Blogsbjerg

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Skriv indlæg ved at klikke på "Kommentarer" under hvert emne. Log-in er ikke nødvendigt.

Kongeetapen 2015 i fint barskt selskab

Løb & ruterPosted by Danskebjerge Tue, March 03, 2015 22:08:20
Okay, jeg ved godt, at sammenligningen ikke er 100% fair, og at der jo er brosten i Flandern, og at GPS-data kan være unøjagtige etc. etc.

Men hvis vi tager udgangspunkt i Stravas angivelse af højdemeter i en række endagsklassikere og sætter den nyligt offentliggjorte Kongeetape i Post Danmark Rundt 2015 ind i ranglisten, så ser denne således ud:

1. Liège-Bastogne-Liège - 3317 højdemeter
2. Amstel Gold Race - 2741 højdemeter
3. Kongeetapen i Vejle - 2000 højdemeter
4. Milano-San Remo - 1908 højdemeter
5. Flandern Rundt - 1740 højdemeter
6. Paris-Roubaix - 993 højdemeter

Hvis man så yderligere regner lidt på tingene og inddrager længden på de pågældende ruter, får man følgende resultat:

1. Liège-Bastogne-Liège - 12,2 højdemeter pr. km
2. Amstel Gold Race - 10,9 højdemeter pr. km
3. Kongeetapen i Vejle - 10,8 højdemeter pr. km
4. Flandern Rundt - 6,8 højdemeter pr. km
5. Milano-San Remo - 6,5 højdemeter pr. km
6. Paris-Roubaix - 3,9 højdemeter pr. km

Den barske 3. etape i årets Post Danmark Rundt lægger sig med andre ord i midterfeltet af klassikerruter, uanset om man tager det absolutte antal højdemeter eller beregner et gennemsnit. Den klassiker, som Vejle-etapen minder mest om, er Amstel Gold Race i Holland. Koncentrationen af højdemeter hen over de to ruter er stort set identisk.

Passer DCU's angivelse af højdemeter for Kongeetapen? Umiddelbart ja. Tallet stemmer fint overens med data for Grejsdalsløbet, hvis rute ligger i nogenlunde samme terræn.

/Jacob







  • Comments(0)//blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post232